Experian Kreditstatus

Få overblik over din økonomi

Experian KreditStatus giver dig adgang til oplysninger om dine eksisterende lån og kreditter.

Hvad er KreditStatus?

KreditStatus er Experians gældsregister som giver både forbrugere og kreditgivere et samlet overblik over en persons aktuelle lån og kreditter.

Som forbruger kan du med KreditStatus få indsigt i dine egne gældsforhold og dermed få bedre kontrol over din økonomi. Du kan f.eks.:

  • Se hvilke lån eller kreditter du har optaget hos kreditgivere, der er tilknyttet KreditStatus
  • Få overblik over, hvem der har foretaget opslag på dig i registret
  • Aktivere e-mailnotifikationer, så du får besked hvis der registreres en restance på et af dine lån

Kreditgiver anvender oplysningerne fra KreditStatus i forbindelse med kreditvurdering – f.eks. når du ansøger om lån eller en forhøjelse af eksisterende kredit. Det kræver altid, at du aktivt giver dit samtykke i forbindelse med ansøgningen.

Vær opmærksom på, at RKI og KreditStatus er to meget forskellige registre. RKI er et register over dårlige betalere, hvor KreditStatus er et register, som indeholder oplysninger om dine lån, også selvom at du betaler dine ydelser rettidigt.

Du kan blive klogere på KreditStatus ved at læse “Spørgsmål & svar” som du finder et link til i toppen af denne side.